© 2008 Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark

Home.
Hannoveraner Verband.
Foreningen i Danmark .
Tjek afstamning.
Hannoveraneravlere i DK.
Auktioner i Verden.
Tilmeld NyhedsBrev.
Kalender.
Galleri.
Salgsbasen.
Annoncer.
Links.

Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark

Foreningen blev stiftet under bred opbakning den første søndag i advent, d. 30. November 2008, med deltagelse af ca. 150 mennesker og Dr. Christmann, Dr. Rump, Hr. Holste og Maren Schlender fra det tyske Hannoveranerforbund.

I virkeligheden er stiftelsen af foreningen blot en direkte udvidelse af Hannoveranerforbundets ”zuchtgebiet” altså avlsområdet i Tyskland. Forbundet udvider med dette koncept, som er mere eller mindre en kopi af udvidelsesmodellen i Tyskland, i mange lande i Europa i disse år. Det er for at formidle budskabet om Hannoveranerforbundets eksistens og dermed udbrede kendskabet til Hannoveranerhesten som race. Efterspørgslen efter muligheden for på nemmere vis at avle Hannoveranere i sit hjemland mange steder verden er med dette tiltag muliggjort. Organisationsstrukturen i det tyske forbund er ændret tilsvarende for at matche deres ønske om at udvide avlsområdet. Et såkaldt ”Internationalt Områdeforbund”, som man kender det i Tyskland (”Bezirksverband”), er under oprettelse, hvor det bliver muligt for en eller to repræsentanter fra nogle af de udenlandske klubber/foreninger, at få en plads i selveste hovedbestyrelsen i det tyske Hannoveranerforbund – en i avlsforbundet revolutionerende mulighed, som aldrig tidligere har eksisteret i det ret ”lukkede” forbund.

Formålet med at oprette en forening i Danmark er, foruden at udbrede kendskabet til Hannoveranerforbundet og Hannoveranerhesten som race, at give de eksisterende såvel som de kommende danske avlere af Hannoveranske heste den samme høje service og assistance, som man finder i Tyskland. Herunder muligheden for at få kåret hopper, brændemærket og registreret føl såvel som at få udtaget heste til auktionerne i Verden og få hopper præmieret. Ligeledes vil der i alle tilfælde af arrangementer være  folk fra Hannoveranerforbundet tilstede - både som dommere til kåringer og skuer,  til auktionsudvælgelse, brændemærkning, tema aftenerne og øvrige arrangementer. Men der vil også altid være nogle fra den danske bestyrelse til rådighed for at servicere og oversætte.

Foreningen er godkendt som en samarbejdende dansk interesseforening underlagt avlsforbundet Hannoveraner Verband e.V. Foreningen skal indenfor dansk lovgivning følge retningslinier og instrukser videregivet fra Hannoveraner Verband e.V. Stambogsreglerne for Hannoveraner Verband e.V. er en del af disse vedtægter. Med dette, som er et uddrag af §1 i vedtægterne for foreningen, menes, at alt hvad vi foretager os i Danmark, skal ligeledes godkendes af det tyske moderforbund – foreningen arbejder ulønnet og direkte for Hannoveranerforbundet. Vi bestemmer selv aktivitetsniveauet, men ambitionsniveauet er stort!

 

Hannoveranerforbundet er kendt for at være et serviceorienteret avlsforbund, der er lydhør overfor medlemmerne, og hvor alle stor som lille, og uanset forskelligheder er velkommen i Hannoveranerfamilien, som præsidenten i det tyske forbund siger. Det vil også videreføres her i Danmark!

 

Heidi K. Jensen