Venstretop Hoejretop
Toplinie

 

Hannoveranerne

Hannoveranerne repræsenterer idag en af de mest prominente racer for rideheste i verden.
Stambogen omfatter tæt på 19,000 aktive avlshopper (i Tyskland) og ca. 550 kårede hingste, hvilket består af ca. 150 Celle hingste og ca. 400 privatejede hingste. Avlsområdet er hele verden. Faktisk er Hannoveranerne at finde på samtlige 5 kontinenter.

Idag repræsenterer Hannoveraneren den vigtigste race for sportsheste i verden. Olympiske- såvel som Verdensmestre og det største antal af World Cup vindere er fra Hannoveraneravlsområdet. Et stort antal top konkurrenceheste har H brand ́et – Hannoveranernes varemærke – på venstre lår, et logo som har hentet sin inspiration fra de krydsede heste hoveder skuende ud mod verden, som ses hængende på gavlene af avlsgårdene i det tyske område Niedersachsen. Men ikke kun topryttere drager fordel af Hannoveranerne. Hestene med H-brand ́et er ligeledes en fornøjelse for mange fritidsryttere såvel som kørefolk i mange lande overalt i verden.

Historie og Oprindelse - Begyndelsen på Avlen

Den normale process er, at avlere som bor i samme område og som har samme avlsmål finder sammen og stifter et forbund eller en forening, starter en stambog, og formulerer regler og regulativer vedrørende registrering af dyrene. Det er dog ikke måden det hele startede på i Hannover. I Hannover startede det hele med etableringen af Statsstutteriet Celle i 1735. Siden da har Statsstutteriet foretaget meget nøjagtige registreringer af afstamningerne på deres avlshingste og de hopper, som blev tilført dem. Da så ”Royal Agricultural Society” i 1888 officielt etablerede ”Hannoveransk Varmblods Stambog” havde stambogen allerede et meget veludviklet fundament at bygge videre på.
Grundlæggelsen af Stambogen:

I 1899 overtog ”Kammeret for Landbrug” (chamber of Agriculture) stambogsføringen og udførte arbejdsopgaven frem til 1922, da de overdrog deres ansvarsområder til Verband hannoverscher Warmblutzüchter (idag er der foretaget navneændring til Hannoveranerforbundet e.V.), som blev grundlagt samme år ,og er den ledende instans idag.

Grundlæggelsen af Forbundet (Hannoveraner Verband e.V.)

“Forbundet” blev som sagt til i 1922 og det gennem en sammenlægning af 54 lokale avlsklubber, som eksisterede i Hannover på samme tid, og hvor nogle af dem var mere end 50 år gamle. Sammenlagt bestod de af mere end 10,560 avlere. Ideen var at samle avlerene i en stor organization for at være istand til at opbygge et bedre forbund med a-z management – en professional varetagelse af alt fra ifoling/bedækninger til brændemærkning af føl, stambogshåndtering, kåringer, uddannelse og afsætning. Altså hele avlsmanagement delen såvel som afsætningsdelen.

De lokale klubber, hvor mange af dem stadig eksisterer idag med endda endnu flere medlemmer, er grundlaget for Hannoveranerforbundet. Et langt stykke hen ad vejen beslutter de selv hvilke statshingste, som de vil have til deres område, og de arrangerer selv den årlige hoppe kåring. I 2006 blev det indført, at strukturen i Forbundet skulle være sådan, at såfremt man avlede direkte under Forbundet skulle man som aktiv avler ligeledes tilhøre en af de klubber/foreninger i området.

Avlsmålet er Hannoveranere...

... en ridelig, ædel, storrammet og korrekt varmblodshest, som på baggrund af dens naturlige evner, dens temperament og karakter er velegnet som sportshest såvel som til fornøjelse og fritid.

På baggrund af dette bestræber forbundet sig på, at avle talentfulde sportsheste til følgende discipliner: dressur, springning, military og kørebrug.

Formålet med Forbundet

Formålet med Forbundet har altid været at vejlede og rådgive avlerne i alle områder relateret til avl, hold af heste samt fodring. Det overordnede mål med forbundet er, at forårsage en ensartet avlsretning af den Hannoveranske hest. Desforuden støtter forbundet op omkring markedsføringen og afsætningen af medlemmernes avl i særdeleshed via auktionerne i Verden. På disse auktioner formidles rideheste, hingste, avlshopper og føl. Ryttere og heste kan modtage uddannelse og træning på ”Hannoversche Reit- und Fahrschule" (Hannoveransk Ride- og Køre Skole) , hvilken er tilknyttet Hannoveraner Verband e.V.

Stambogen

I samarbejde med landbrugsministeriet støtter Forbundet avlen af Hannoveranerne, specielt ved hjælp af opbygningen og implementeringen af et avlsprogram, som er blevet registeret i stambogen

  • Registrering af bedæknings- og folingsdata
  • Udstedelse af hestepas
  • Registrering af præstationer (kåringer, hingsteafprøvninger, hoppekåringer, hoppeafprøvninger)
    Rådgivning

Der bliver afholdt seminarer omkring hesteavl, hestehold, fodring, holdbarhed og sundhed via firmaet Schade & Partner

Avlsarrangementer

Afprøvninger

  • Herwart-von-der-Decken-Schau (tidligere Ratje-Niebuhr-Schau, svarende til eliteskue)
  • Nationale skuer og arrangementer

Afsætning

  • Auktionerne i Verden Uddannelse og træning
  • Uddannelse og træning af rytter og hest på Hannoveransk Ride- og Køreskole i Verden
  • Stationsafprøvning af hopper

Organisationen - Områdeforbund

Hannoveraneravlsområdet blev udvidet frem til 2006 til at inkludere hele Niedersachsen, Hesse og Schleswig-Holstein, såvel som inkludere byerne Hamburg og Bremen samt et par mindre områder
grænsende op til området. Der var syv såkaldte "Bezirksverbände", hvilket betyder områdeforbund: Braunschweig, Hannover, Lueneburg, Osnabrueck/Emsland, Ostfriesland, Stade og Hessen.
I 2007 blev det i hovedbestyrelsen af Hannoveraner Verband e.V. besluttet, at aktiviteterne ligeledes skulle omfatte hele Tyskland såvel som øvrige lande. Ligeledes blev det besluttet, at man kunne blive direkte medlem under Hannoveranerforbundet i Tyskland uanset bopæl.

Områdeforbundene er en mellem foranstaltning mellem Hannoveraner Verband e.V. og de såkaldte lokale klubber/foreninger. De organiserer på skift (hver 8. År) Louis-Wiegels-Schau, områdernes elitehoppeskue.

Lokale avlsklubber/foreninger

De 65 lokale avlsklubber/foreninger (pferdezuchtvereine) er det direkte link mellem Forbundet, de 7 områdeforbund (bezirksverbände) og avlerne. De arrangerer hoppekåringer, hoppeskuer og hoppeafprøvninger.
Nogle af avlsklubberne/foreningerne tilbyder derudover salgslister, hjemmesider og arrangerer salgsdage og følskuer og andet.

Datterforbund – områdeforbundet: International

For mange ryttere er Hannoveranerne verdens fineste race til de høje krav, som hestesporten kræver idag. Hestefolk over hele verden finder glæde og stolthed ved at avle disse fine dyr, betragte dem medens de vokser op, og lade dem deltage i konkurrencer og avl senere i deres livsforløb.

Avl grundlagt på hannoveranske blodlinier forefindes overalt i verden. Der er 4 datter forbund, som opererer uafhængigt af Hannoveranerforbundet i Tyskland. De fører deres egen stambog og benytter sig af deres eget nationale Hannoveraner brændemærke. Datterforbundene findes i Australien, New Zealand, England, USA. Desforuden er der såkaldte klubber/foreninger i Frankrig, Rusland, Canada, og nu i Danmark. Snart findes der ligeledes en klub/forening i Finland, ligesom der er en del aktiviteter i både Spanien og Italien og begyndende aktivitet i Sydafrika og flere af de Østeuropæiske lande.